U14 liga 5 holdet lagde fra land med en sejr
Bramming - FC Sydvest 0-4 (0-1)
FC sydvest mandskabet havde været lidt udfordret af afbud, så derfor var der hentet hjælp fra 6 spillere der skal i ilden tirsdag når liga 2 holdet starter deres turnering med en hjemmekamp i Bredebro mod EFB kl. 18.00 (kom og støt os).
Taktikken var derfor lagt efter at de 7 der ikke var gengangere skulle spille fuld tid så vidt muligt. Det var dog glohedt på Bramming Stadion og Johan måtte således kapitulere efter godt 55. Minutters spil i sin første rigtige 11-mands kamp og Malthe Schmidt måtte ligeledes ud og have luft efter en heroisk fight og indsats på midtbanen i 65 af de 70 minutter vores kampe varer.
Resten af drengene formåede at trodse varmen og spillede i gennem - KÆMPE RESPEKT HERFRA!!! Hele holdet spillede en super kamp og jeg er sikker på at det Bramming mandskab kommer til at blande sig i topstriden i denne pulje.
På banen blev der leveret flot spil og på nær de første 15 minutter hvor Bramming faktisk har to gode muligheder, hvoraf Søegaard afværger den ene friløber på flotteste vis, stod der FC Sydvest på resten.
Det udmøntede sig i 4 rigtig flotte scoringer, hvor en del af det der er trænet på i vores korte optakt i den grad blev omsat til mål.
Kampen i tal:
22. Min. 0-1 Kasper Nielsen, assist Jonas Jordt
52. Min. 0-2 Mikkel Eskildsen Keller, assist Gustav Bergmann Karstensen
60. Min. Gustav Bergmann Karstensen, assist Lukas Homilius
63. Min. Gult kort til Gustav
66. Min. Tobias Søegaard, assist Jonas Jordt (Her var vi 10 mod 12 da Gustav var ude pga. gult kort og Bramming havde en ekstra på banen fordi de var bagud med 3)
Alt i alt en super start på den nye sæson, hvor gutterne hver især spillede en flot kamp.
Som noget nyt, bliver der efter kampen valgt en kampens spiller der præmieres med en sort sol vaffel fra is’n kram i Højer.
Valget faldt denne gang på Mikkel Eskildsen Keller, der udover sit mål, sled og slæbte igennem hele kampen og leverede en super præstation.