Menu

U19 med 5-0-sejr på hjemmebane

11. oktober 2020 kl. 17:49
Fem forskellige målskytter nettede i dagens kamp

Efter to udekampe var det endelig tid for en hjemmekamp for Tønders U19-drenge. Glejbjerg var gæster til dagens kamp, og det endte med en overbevisende 5-0-sejr til Tønder. 

Kontrol fra start
I kampens åbning sad værterne totalt på spillet, og efter et kvarter stod der 2-0 på måltavlen. Noah Wendicke scorede til 1-0 og Mikkel Olesen til 2-0. Derfra faldt tempoet en anelse, men det var stadig Tønder, der havde bolden. 

11 mod 12
Pausestillingen var 2-0, og planen derfra var at få mere tempo i spillet med færre berøringer og mere bevægelse.

Det lykkedes nogenlunde, og efter 55 minutter scorede Nicolai Mathiesen fra tæt hold til 3-0. Så tillader reglerne, at man skifter en ekstra spiller ind, hvis det ene hold er foran 3-0, og det benyttede Glejbjerg sig af. Det gav lidt uro, at der blev spillet 11 mod 12, men langsomt fik Tønder vænnet sig til undertallet og fik igen bedre fat i spillet. 

Midtvejs i anden halvleg udnyttede Magnus Schmøkel et straffespark til 4-0, og med 10 minutter igen nettede Mucad Kedyie til slutresultatet 5-0. 

Middelfart modstander igen
Om en uge er der igen kamp i Tønder, når Middelfart kommer på besøg. De to hold mødtes tidligere på efteråret på Fyn, og dengang endte det 2-2. Fynboerne er kommet forrygende i gang med Liga 3, hvor de har tre sejre i lige så mange kampe og en score på 21-3.

Der er kampstart klokken 12.00 søndag 18-10. 

Luk