Der er spillet fodbold i Tønder fra 1865 af forskellige foreninger, og under skiftende forhold.

I 1913 fik Tønder sin første egentlige fodboldklub. Det var ”Tondern Fuβballklub von 1913”. Etableringen af fodboldklubben skyldtes, at Tønder i 1912 havde fået et efter datidens målestok særdeles moderne idrætsanlæg med såvel boldbaner som atletikbaner og med en tilhørende »Sportscafé«.

Trods det nye anlæg, fik klubben ikke lov til at benytte det smukke nye anlæg på Ribe Landevej, men var henvist til at afvikle sine kampe på udebane. Modsat omegnsbyerne havde fodbolden først sent fået tag i Tønder, og klubbens første kampe blev derfor imødeset med lidt bange anelser.

Den 6. juli kom det urutinerede mandskab for første gang i ilden mod et noget mere erfarent mandskab fra Bredebro. Kampen fik dog et helt andet forløb end man i Tønder havde forudsagt. Helt fra starten satte Tønder sig fuldstændigt på kampen, og kun på grund af Bredebros defensive forsvarsspil og det noget mystiske forhold, at kampen blev fløjtet af en halv time før tid, forhindrede hjemmeholdet i et større nederlag end de 3-1, som blev kampens resultat.

Ugen efter blev det til en 4-0 sejr over Løgumkloster. Støttet af samtidens aviser og den uventede succes lykkedes det klubben, at skaffe sig adgang til det nye stadion, hvortil der i hast blev anskaffet to transportable jernmål, således at der allerede den 27. juli kunne spilles returkamp mod Løgumkloster. Også denne første hjemmekamp blev vundet suverænt, men vigtigere var det, at fodbolden havde trukket et anseligt antal tilskuere til, og det på trods af, at der samme dag var et større sportsstævne i Tinglev med stor deltagelse fra Tønder.

Trods et efterfølgende nederlag på 9-1 til Skærbæk, blev det et succesrigt efterår 1913 og forår 1914 for den nystartede klub. Krigen satte dog en brat stopper for dens videre aktiviteter og eksistens.

Først efter krigen kom der igen gang i det organiserede fodboldspil, og i 1920 blev der oprettet en ny klub.

 Det skete den 17. maj 1920,
 da en lille kreds af fodboldentusiaster i "Cafe Skau" i Richtsensgade, stiftede "Internationale Fuβball-Club 1920" med statsbetjent V. Arndal som formand. Det var hensigten at såvel tysk som dansk ungdom skulle kunne mødes i en fælles interesse for fodboldspillet, og angiveligt skulle fodboldinteresserede engelske soldater, der førte tilsyn med at grænseændringen blev udført i fred og ro, være involveret i klubbens etablering, hvad givetvis også var grunden til klubbens engelsk-tyske navn.

Rent tysk var ”Kaufmännischer Turnverein” der også samme år igen tog fodbold på programmet.Den første kamp mellem disse to hold blev en sejr til IFC på ikke mindre end 14-1.

I takt med dansk kulturimport i form af, at gymnasie- og skolelærere samt andre embedsmænd, kom til grænsebyen for at erstate de tyske embedsmænd, ændredes indflydelsen af tysk og engelsk sig hurtigt. Derudover ydede DBU økonomisk støtte til de nydannede fodboldklubber i købstæderne i grænselandet, og allerede på generalforsamlingen i april i 1921 tog fodboldklubben navneforandring til ”Tønder Boldklub”. Det første år førte klubben en stille tilværelse, der var få kampe, men fra 1922 voksede interessen for spillet, og der kom gang i kampene mod klubberne fra de andre sønderjyske købstæder. Snart kunne man også spille mod klubber som Esbjerg forenede Boldklubber, Vejen Boldklub og Kolding Boldklub, og som noget helt særligt spillede Tønder Boldklub i 1922 mod Valby Boldklub 1912.

I begyndelsen havde der været omkring 20-30 aktive, men snart kunne Tønder Boldklub stille med såvel et første og andet seniorhold samt et ynglinge- og juniorhold, der alle deltog i Jysk Boldspil-Unions turneringer. Væksten skyldtes en tilgang af spillere fra Statsskolen, Lærerseminariet og Kasernen, men også unge fra såvel danske som tyske hjem i byen meldte sig ind i klubben for at få mulighed for at spille fodbold. Det var en dansk klub, men fodbold kunne samle ungdommen, og trods det danske sindelag havde klubben i fodboldspillets »hellige navn« ingen problemer med at indlede et samarbejde med boldklubber syd for grænsen med kampe mod Flensborg, Sylt, Husum og Itzehoe, ja helt til Karslruhe nåede man på et tidspunkt.

Frem til midten af 1920’erne var der udelukkende tale om fremgang for klubben, og en kerne af tilflyttere løftede såvel træning som spillet op på et forholdsvist højt niveau. Centralt i den sammenhæng stod lektor Aage Rosenkjær. Af en af Tønder Boldklubs første ledere blev målmanden Rosenkjær betegnet som »Atomet i 1. Holdets Kerne, han var for alle Klubbens aktive Spillere det Forbillede, hvorefter de alle stræbte at naa«.

Efter at fodboldspillet i løbet af 1920’erne i Tønder Boldklub udelukkende havde oplevet fremgang, begyndte tilgangen at stagnere. Dels var det vanskeligt at få tag i næste generation, dels ramte splittelsen inden for dansk idræt med etableringen af Dansk Arbejder-Idrætsforbund i opposition til Danmarks Idræts-Forbund også Tønder. De få fodboldspillere i Tønder skulle nu vælge, om de ville spille fodbold i Tønder Boldklub eller i Arbejdernes Idræts-Klub, og som en følge heraf vejrede de tyske idrætsklubber i Tønder morgenluft, og turnforeningerne begyndte at tage fodbold på programmet.

Bogtrykker Th. Laursen, der kom til Tønder i denne periode, har beskrevet, hvorledes Aage Rosenkjær satte sig i spidsen for at samle tropperne, tre fodboldklubber i en by af Tønders størrelse var alt for mange. Forholdsvis hurtigt lykkedes det at få etableret ”Tønder forenede Boldklubber”, som i 1939 blev til ”Tønder Sportsforening”, og der kom igen gang i fodboldspillet i Tønder. Senere kom andre foreninger til, hvorved sportsforeningen blev en paraplyorganisation for atletik, fodbold, håndbold, gymnastik og svømning i Tønder.

Med til at styrke fodboldspillets genopblomstring i Tønder var også den bevågenhed, man fra national side i form af Dansk Boldspil-Union viste spillet i grænselandet. I 1933 blev en af Danmarks dengang mest berømte spillere Sophus Nielsen, også kendt som Sophus Krølben, til en form for hjælpetrænergerning for de sønderjyske klubber. Desuden begyndte man på ny at sende udvalgte hold, blandt andet Fyns Boldspil-Unions hold til propagandakampe i de sønderjyske købstæder.

De gamle protokoller bærer spor af mange gode oplevelser på boldbanen.

De første kampe omtales, og det er interessant at lægge mærke til, at modstanderne var gode gamle kendinge som Ribe, Visby, Tinglev, Gråsten, Bredebro, Møgeltønder, Løgumkloster m.fl.. Store kampe har det heller ikke manglet på, således har Frem spillet i Tønder, B1908, Valby, Akademisk Boldklub m.fl.. - Alle kampe blev dog tabt, men med hæderlige resultater! Klubben blev medlem af JBU, og blev i 1924 kredsvindere.

I 1959 måtte holdet ned i serie 2. 1962 måtte holdet ned i serie 3, og det eneste man kunne glæde sig over i fodboldafdelingen var den store og dygtige ungdomsafdeling. I 1964 startede en ny optur for Tønder, med en oprykningskamp mod Rødekro foran 800 tilskuere på Tinglev stadion. 1965 blev det til oprykning til serie 2 samt en sejr i den sønderjyske pokalturnering, som prikken over iét blev det til et mesterskab ved DDSG & I´s landsstævne i Nyborg.

I 1967 fik klubben tilgang af Henning Enoksen, dette udmyntede sig i oprykning i 1968 og 1969. 1968 blev vundet med maximum point og en målscore på 159 - 23, hvor nr. 2 i rækken blev slået med 14 - 0. I 1969 var serie 1 en gennemgangs station og der var publikumsrekord til en turneringskamp mod Sønderborg med næsten 2000 tilskuere.

I 1970 blev den første professionelle træner ansat, og holdet nåede det hidtidige bedste resultat i landspokalturneringen, hvor klubben nåede 1. runde under DBU. At divisionsholdene også deltog i denne runde fik Tønder at mærke, da de blev udspillet med 8 - 2 af Frederikshavn som lå i 3. division.

I midten af 70’erne stabiliserede klubben sig i Jyllandsserien med 1976 som højdepunktet hvor klubben rykkede op i Danmarksserien, 4. højeste række. Året efter var holdet et mål fra at rykke i 3. division. I 1978 rykkede klubben igen ned i Jyllandsserien og 80’erne igennem hed det Serie 1 og Jyllandsserie. I 90’erne hed det Serie 1 og 2.

I 2003 blev paraplyorganisationen opløst og de 5 afdelinger stiftede deres egne selvstændige foreninger. Fodboldklubben kom til at hedde ”Tønder Sportsforening Fodbold”.

I 2003 spillede klubben i Serie 4 med sit bedste hold. Der blev i 2003 indledt forhandlinger med andre klubber om at etablere et fælles 1. hold. Resultat blev at Ballum, Bredebro, Løgumkloster og Tønder dannede et fælles 1. hold med virkning fra 2005. Tønders hold rykkede i 2004 op i Serie 2 og det var holdet der så skulle fungere som fælles 1. hold, FC Sydvest 05 Tønder.

Herfra gik det kun en vej, opad, således at holdet allerede i 2012 rykkede op i 2. division, landets 3. bedste række. Holdet rykkede i 2015 ned i Danmarksserien.